Kvindelig betjent rejser debat om kønskultur i politiet

Amalie Niewald Refshauge, uddannet fra Politiskolen i Brøndby i 2015, har gennem sin karriere oplevet en mandsdomineret jargon og struktur i politiet, som ifølge hende reducerer kvindelige betjente til deres køn. Hun har arbejdet både i Københavns Vestegns Politi og i Midt- og Vestsjællands Politi, hvor hun fortsat er ansat, og peger på, at problemerne går igen flere steder i organisationen.

Ifølge Refshauge handler udfordringerne ikke kun om enkelte bemærkninger, men også om strukturelle forhold som barsel, arbejdsfordeling og sproget i politiet. Hun oplever, at graviditet og barsel kan føre til en indirekte udskamning, fordi der ikke altid indsættes vikarer, hvilket lægger ekstra pres på kollegerne. Samtidig mener hun, at kønnede betegnelser som politimand og tjenestemand bidrager til en forestilling om, at faget primært er for mænd.

Udviklingen i politiet går dog langsomt fremad. Kvinder udgør i dag 21 procent af polititjenestemændene, mod 17 procent i 2017. Chefpolitiinspektør Peter Buhl fra Midt- og Vestsjællands Politi anerkender problemstillingen og oplyser, at der arbejdes målrettet med mangfoldighed og kønsneutralt sprog. Også Københavns Vestegns Politi har iværksat initiativer om bias-bevidsthed og psykologisk tryghed.

For borgere i Region Hovedstaden rejser sagen spørgsmål om arbejdskultur i en central samfundsinstitution og om politiets evne til at afspejle det samfund, det er sat til at beskytte.

Faktaboks

• Navn: Amalie Niewald Refshauge
• Uddannelse: Politiskolen i Brøndby (2015)
• Erfaring: 10 år i politiet
• Arbejdssteder: Københavns Vestegns Politi og Midt- og Vestsjællands Politi
• Andel kvinder i politiet: 21 procent af polititjenestemændene
• Andel kvinder i 2017: 17 procent
• Initiativer: Fokus på mangfoldighed, kønsneutralt sprog og psykologisk tryghed